Influenza - overvågning
Fra uge 21, 2025 er siden sat i bero og indeholder således kun opgørelser for seneste sæson fra uge 21, 2024 til uge 20, 2025. Ugentlige opdateringer af influenzadata genoptages ved stigende forekomst eller senest i uge 41, 2025.
Udvikling i luftvejsinfektioner
Vi overvåger influenzaforekomsten for at få kendskab til influenzasæsonens start- og sluttidspunkt, at isolere og karakterisere de cirkulerende influenzavirus i befolkningen, vurdere vaccinernes effekt og at vurdere alvorligheden af influenzasæsonen. Data på denne siden bliver opdateret hver onsdag fra uge 40 i 2024 til uge 20 i 2025.
Den seneste uges udvikling i luftvejsinfektioner generelt kan følges her, og dashboards findes her.
Laboratoriebekræftet influenza
Forekomsten af laboratoriebekræftet influenza bliver overvåget ved hjælp af Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), hvor alle test som bliver undersøgt for influenza på landets mikrobiologiske afdelinger bliver registreret. På den måde kan man overvåge antallet af patienter der er positive for influenza A eller B per uge. Nedenstående grafer viser antallet af påviste smittetilfælde per uge i indeværende sæson, antal patienter pr uge som indlægges med influenza A eller B samt påviste ugentlige influenza smittetilfælde i indeværende sæson sammenholdt med de fem foregående sæsoner.
Influenzatilfælde og indlæggelser
Antal patienter pr uge der få påvist influenza A eller B samt antal der indlægges med influenza A eller B.
Overvågning af influenzatyper og undertyper
De klinisk mikrobiologiske afdelinger indsender et udsnit af influenzapositive prøver til det Nationale Influenza laboratorium på Statens Serum Institut, hvor de indgår i den nationale og internationale overvågning.
Influenzavaccination fordelt på målgrupper
Fra 1. oktober til 20. december 2024 blev udvalgte målgrupper tilbudt vaccination mod influenza. Tabellen viser fordelingen af personer i de forskellige influenzamålgrupper og andelen af vaccinerede indenfor hver målgruppe.